Besøg fra Nord & vilde dyr

Så kom tiden til nyt herfra. Der er sket meget siden sidst! For det første kom der en gave fra nord, heldigvis indeholdt den lige præcis én, der var længe savnet. Skønt skønt...

Nina fik også besøg af sin mor, så vi var taget til Kampala sammen for at hente gæster.
Kampala er en larmende, beskidt og travl by - på sin vis meget sjov at gå rundt i så længe man er i humør til det. Vi var både på marked, shopping mall og fik gået byen tynd. Mens vi var der var der nogle sammenstød mellem demonstranter (oppositionen), der er utilfredse med stigningen i fødevare og benzinpriser og politiet (regeringspartiet). Der var meget politi i gaderne, men vi oplevede ikke noget ubehageligt, selvom vi senere samme dag hørte, at der var blevet skudt på demonstranter med flere sårede som følge.

Jeg tog til lufthavnen og hentede Robin, der havde været på vej hele dagen fra London. Nøjjj, det var skønt at se ham igen efter lang, lang tid.

Næste morgen tog vi alle 4 bussen mod Bwindi - den kører kl 7.30 om morgenen og er så fremme en 10-12 timer senere efter en smuk men også meget autentisk bustur (høns i plastikposer og børn, der brækker sig på dit sæde) gennem det syd-vestlige Uganda.

Det var utrolig dejligt at have muligheden for vise Robin hospitalet, omgivelserne og alle de herlige mennesker jeg har lært at kende i de sidste måneder.

Efter et par dages ro og mag langt væk fra civilisationen drog vi afsted i en lejet bil, der skulle tage os rundt for at se noget mere af Uganda.

Stor begejstring for bilens pop-op-tag

Første stop var Queen Elizabeth National Park, der ligger i den vestlige del af Uganda, tæt ved grænsen til Congo. Her skulle både være løver, der som noget helt særligt har lært at klatre i træer samt en masse andet godt fra den afrikanske fauna.

Og det var også rigtig, rigtig smukt og dejligt at se en anden del af Uganda end det område vi har boet i.

Ugandan Kob

Det var helt fabelagtigt at se dyrene "live" - lidt fjollet, men det faktisk helt sjovt når man indser at der virkelig står en elefant lige foran dig.
Helt fantastisk. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at kigge på dyr!

Det var lidt specielt at være på safari og være rigtig turist i en lejet bil. Det var meget tydeligt at attituden til én er en anden når man kommer i flok i en firhjulstrækker - pludselig koster bananerne det dobbelte fordi alle tror man har måsen fuld af penge, samtidig er det slut med at føre "rigtige" samtaler med folk, for de fleste man møder er folk, der arbejder med turister. Heldigvis er Uganda ikke så udviklet til turisme endnu - der er bestemt ikke overrendt og man kan stadig føle sig lidt "alene på opdagelse".

Når man skal på tidligt gamedrive skal man virkelig tidligt op, for man skal være der når dyrene er mest aktive netop når solen står op.
Men det er også utrolig stemningsfuldt at køre afsted og se, hvordan solen langsomt kommer frem over savannen.

Meget mæt løve

 Elefanterne må være mine yndlingsdyr, vi var så heldige at se rigtig mange. Også et par meget mætte løver og en leopard, der dasede i et træ et godt stykke væk.






Nu er jeg tilbage på hospitalet og nyder de sidste dage her, for snart er det slut og nye eventyr i Rwanda og Tanzania venter.

Stay tuned...

HIV & TB

Det er vist på tide med lidt mere nyt fra hospitals-fronten, så det hele ikke går op i gorillaer.

Skal dog lige nævne at vi, sådan helt tilfældigt, har set flere gorillaer på det sidste - helt uden at lede efter dem.

HIV fylder en del i min hverdag hernede - egentlig ikke så meget som jeg troede hjemmefra, hvilket nok skyldes at ens syn på Afrika er noget unuanceret på det punkt ( og mange andre ). Hjemmefra havde vi medbragt kassevis af handsker og mundbind og den slags, vel nok med en tanke om at smitterisikoen var betydelig. Selvom der er mange HIV-patienter, så indså jeg for kort tid siden, at det er længe siden jeg har tænkt på at man kunne blive smittet. 

Man får jo ikke HIV af at røre en HIV-patient - og skal man foretage sig noget, der involverer kropsvæsker, så tager man naturligvis handsker på. Der er faktisk handsker på afdelingerne, ikke i Massevis&Kassevis som på danske hospitaler, men der er en "one size fits nobody" pudret til i ækel talkum og det fungerer faktisk fint. Min grænse for hvilket procedurer, der involverer handsker er virkelig blevet rykket opad.

Lige nu har jeg min gang på voksenafdelingen og får en del tid til at gå med at gå stuegang dér. Hvad finder man så der.... man finder nogenlunde følgende:

- en ældre kvinde med malaria
- et par alkoholikere, der har drukket så meget af den lokale banan-sprut, at de kun knapt vågnede igen ( den ene så grundigt at hans venstre arm og ben var lamme i et par dage )
- en 90 årig mand, der er blevet opereret for hernie (brok)
- en 20-årig ung mand i semi-koma efter en mystisk infektion, vi stadig ikke ved hvad var
- en ung kvinde med AIDS og formentlig tuberkulose (TB)
- en ældre kvinde med mavesår
- en kvinde med AIDS og en mærkelig tumor i rygsøjlen
- en ung mand med ( formentlig ) infektiøs endokarditis ( bakteriel infektion af primært hjerteklapper) samt en mystisk autoimmun reaktion.
- en ældre kvinde i TB-behandling, men som nok ikke har TB alligevel - nærmere en lungeabces med en eller anden atypisk, multi-resistent bakterie som laboratoriet ikke har en chance for at identificere...
- en mand med HIV og formentlig TB
- en svært dehydreret kvinde, der indtil videre er gået i hypovolæmisk chok to gange.

Det er altså virkelig en blanding af almindelige ting og sager, som man også finder i Danmark og så HIV og dennes komplikationer samt mere eksotiske infektionssygdomme. Når man går stuegang skal man virkelig forholde sig til vidt forskellige ting, hvilket kan være ret svært, men det er også spændende. Derudover må man også kæmpe lidt med dovne sygeplejersker, der ikke synes sygepleje er en del af deres arbejde.

HIV test på outreach

HIV er udbredt i Uganda, ikke som i nogle af de værst ramte afrikanske lande, men omkring 12 % af befolkningen er smittet. De fylder en del på hospitalet som følge af de infektioner deres lave immun-funktion giver dem. Behandling (HART) er gratis og dækkes af regeringen, problemet er bare at forsyningen med medicin fra regeringens lagre er lidt ustabil. I perioder mangler en type medicin og da behandlingen og folk må gå hjem med uforettet sag, hvilket er en skam, da folk ofte kommer langt væk fra og har måske virkelig samlet mod til at komme. Hospitalet tilbyder gratis testning, gratis behandling og rådgivning. Desuden er der flere gange om ugen Outreach til landsbyer, der ligger længere væk for at se patienter dér, uddele medicin og teste for HIV. Samtidig er kondomer gratis og de gør en stor indsats for at undgå mor-til-barn-smitte.
Behandling og testning for TB er også gratis.

Så der bliver virkelig gjort en indsats.

Vægmaleri fra hospitalets klinik

Det gør mig alligevel vred at se en kvinde komme ind med 5 børn og smittet med HIV af en mand, der enten drikker eller har forladt hende eller begge dele. Endnu mere vred endda over at se en mor komme ind med et barn, der er blevet smittet med HIV ved fødslen, hvilket kunne være undgået, hvis hun var kommet til hospitalet for at føde. Enten ved hun ikke at det kunne have været undgået, eller også havde hun ikke råd til bussen eller også syntes manden ikke det var vigtigt.

Forladte offentlige hospitalsbygninger

Jeg er dog meget taknemmelig for at opleve et hospital, der virkelig ønsker at forbedre lokalbefolkningens sundhed. Hospitalet er privat og har derfor muligheden for f.eks. at kontrollere korruption samt lave deres egne retningslinier. Offentlige hospitaler fungerer oftest dårligere, man skal bestikke folk for at få den medicin og behandling som egentlig er gratis. Måske bygninger er bevilliget men ikke personalet eller facilteterne er simpelthen røvet for alt af værdi og forladt.