Serengeti, Zanzibar & snart hjem

 

Her kommer lidt billeder fra safari i Serengeti. Det er nok et af de smukkeste steder jeg laenge har set! Stort og vildt. Hvad bedre kan man bruge sin tid paa end at se paa dyr og smuk natur hele dagen? Det bliver heller ikke vaeree af skoen mad om aftenen og champagne til morgenmaden...

Nu er tiden kommet til Zanzibar - det er et rigtigt lille tropeparadis med en kridhvid strand og herligt, turkist badevand. Noget helt andet end den side af Afrika jeg mest har oplevet.
Snart begynder tankerne at vende hjem, er saa smaat begyndt at glaede mig lidt...

Rwanda

Siden sidst er der sket vaeldig meget, som I kan se er tastaturet ikke dansk - jeg skriver nemlig fra en lille internetcafe i Dar es Salaam. Den er ejet af en vaeldig soed inder-fyr, der lige har forsikret mig om en god "discount", hvis jeg nu kunne taenke mig at bo paa hans hotel. Det er intet under at indere styrer alt med handel i disse lande.

Efter Bwindi gik turen til Rwanda, det er efterhaanden noget tid siden, men det har vaeret svaert at laane computer/internet.
Rwanda viste sig at vaere meget anderledes end Uganda, selvom landskabet ligner meget med de taet bevoksede bakker og bananpalmer i hobetal.
Det viste sig dog med det samme da vi krydsede graensen - vejene var simpelthen SAA paene, ret velholdt astfalt modsat grusveje med store kratere. Og busserne var paene, velholdte, ikke overfyldte og koerte overraskende nok nogenlunde til tiden.

Maaske er det hvad, der kommer ud af at vaere en gammel tysk-belgisk koloni...
Da vi kun kunne faa 10 dages visum, blev det til et lidt kort besoeg. Men vi naede at bestige et bjerg paa 3700 m, der var en gammel vulkan med en soe i den udslukte kratertop; det var en haard tur derop af meget mudrede spor. Med os havde vi baade en guide, 3 bevaebnede vagter og en mand, der vist bare var med i haabet om at vi fik brug for en baerer. Det fik vi heldigvis ikke. Men det var en flot tur!

Kigali, der er hovedstaden i Rwanda, viste sig at vaere et ret fin by. Der var hverken koer eller deres efterladenskaber i gaderne, den var paen og ren efter afrikansk standard og havde naesten en lidt sydfransk stemning over sig.
Det er svaert at forstaa at Rwanda saa sent som i `94 var stedet, hvor et af de mere brutale folkemord fandt sted - 1 million ud af landets ca 7 millioner indbyggere blev draebt paa faa maaneder. Selvom et besoeg paa Kigalis fine Genocide Museum (der maa have modtaget en massiv donation fra diverse organisationer), kastede lidt lys over hvorfor Hutuerne besluttede at goere hvad de kunne for at slaa landets Tutsier ihjel, giver det stadig ikke rigtig mening for mig at almindelige mennsker kan faa sig selv til at hugge naboer og venner ned med en machete. Jeg fatter det ikke helt... slet ikke at de kan leve saa tilsyneladende fredeligt sammen den dag idag.
Men Rwanda var helt bestemt et virkelig spaendende land at besoege og jeg er glad for at det blev en del af mit indtryk af Afrika.

Siden Rwanda har Den Store Safari i Serengeti fundet sted - jeg vil ikke skrive mere om den her, foer der ogsaa er mulighed for at uploade nogle billeder. Men det var simpelthen fabelagtigt, vidunderligt smukt og med masser af vilde dyr og Safari Lodge Luxus.

Farvel til Bwindi

Nu er det slut med Bwindi! Det er ikke til at forstå at tiden er gået så hurtigt. Især tiden har været af en lidt anden karakter i Bwindi. Jeg har ikke haft et ur, men har bare fulgt rytmen der - måltiderne og generatorens vilje til at lave elektricitet har været punkter som delte dagen op.
Som oftest var der kun strøm om aftenen fra 20 til 23 og nogle timer om morgenen. Eller hvis generatoren ekstraordinært blev tændt for at tage et akut røntgenbillede.
Hver morgen er jeg vågnet til lyden af regnskov og cikader og den gryende dag, efterhånden på præcis det samme tidspunkt.

Dagene flyder allerede sammen for mig. Lige da vi tog afsted derfra, var det trist, for så indser man at en tid i ens liv pludselig er ovre og aldrig kommer igen - og den slags sker altid før man helt forstår det eller føler sig parat. Jeg vil ikke forsøge mig med store ord om hvad det hele har betydet for mig endnu, det tror jeg først dæmrer for mig engang om noget tid derhjemme - så spørg mig til den tid.

Nok om det.



Som I nok husker startede rejsen mod Afrikas land på krykker med en slemt forstuvet fod. De krykker som Helten købte i sidste minut i Matas har fået nyt liv i Bwindi.

The elephant woman

Denne kvinde blev fundet ude i junglen tæt ved Congo i Oktober; en elefant havde trådt på hende under meget uklare omstændigheder og det ene underben var stort set knust. Hun blev bragt til hospitalet og da hun ikke havde penge til at blive henvist til et hospital, der var mere specialiseret i ortopædkirurgi, blev hun i Bwindi, hvor man ( efter at have konstateret at så helt galt ud rå røntgenbilledet ) satte benet i stræk og antibiotika-drop direkte ind i såret.
Således har hun været lænket til sengen til engang i slutningen af Marts ( jep, en 4-5 måneder ), hun har ikke nogen slægtninge som kommer og tager sig af hende, så hospitalet har ekstraordinært sørget for at nogen kommer med mad til hende og hjælper hende med andet.
Nu er The Elephant Woman ( det kalder alle hende ) endelig kommet ud af stræk og kan begynde at bevæge sig lidt rundt. Og det er så der mine krykker kommer ind i billedet. Nyt liv til krykkerne fra Matas.

Næste nyt er fra Rwanda.