Farvel til Bwindi

Nu er det slut med Bwindi! Det er ikke til at forstå at tiden er gået så hurtigt. Især tiden har været af en lidt anden karakter i Bwindi. Jeg har ikke haft et ur, men har bare fulgt rytmen der - måltiderne og generatorens vilje til at lave elektricitet har været punkter som delte dagen op.
Som oftest var der kun strøm om aftenen fra 20 til 23 og nogle timer om morgenen. Eller hvis generatoren ekstraordinært blev tændt for at tage et akut røntgenbillede.
Hver morgen er jeg vågnet til lyden af regnskov og cikader og den gryende dag, efterhånden på præcis det samme tidspunkt.

Dagene flyder allerede sammen for mig. Lige da vi tog afsted derfra, var det trist, for så indser man at en tid i ens liv pludselig er ovre og aldrig kommer igen - og den slags sker altid før man helt forstår det eller føler sig parat. Jeg vil ikke forsøge mig med store ord om hvad det hele har betydet for mig endnu, det tror jeg først dæmrer for mig engang om noget tid derhjemme - så spørg mig til den tid.

Nok om det.



Som I nok husker startede rejsen mod Afrikas land på krykker med en slemt forstuvet fod. De krykker som Helten købte i sidste minut i Matas har fået nyt liv i Bwindi.

The elephant woman

Denne kvinde blev fundet ude i junglen tæt ved Congo i Oktober; en elefant havde trådt på hende under meget uklare omstændigheder og det ene underben var stort set knust. Hun blev bragt til hospitalet og da hun ikke havde penge til at blive henvist til et hospital, der var mere specialiseret i ortopædkirurgi, blev hun i Bwindi, hvor man ( efter at have konstateret at så helt galt ud rå røntgenbilledet ) satte benet i stræk og antibiotika-drop direkte ind i såret.
Således har hun været lænket til sengen til engang i slutningen af Marts ( jep, en 4-5 måneder ), hun har ikke nogen slægtninge som kommer og tager sig af hende, så hospitalet har ekstraordinært sørget for at nogen kommer med mad til hende og hjælper hende med andet.
Nu er The Elephant Woman ( det kalder alle hende ) endelig kommet ud af stræk og kan begynde at bevæge sig lidt rundt. Og det er så der mine krykker kommer ind i billedet. Nyt liv til krykkerne fra Matas.

Næste nyt er fra Rwanda.