Outreach

Så er det ved at være tid til lidt nyt fra Uganda.

Jeg er efterhånden ved at føle mig hjemme – kan efterhånden navnene på de fleste og er ved at have lidt mere styr på hvor og hvornår ting sker.

F.eks. at mælketheen er kvalmende. At der er mange patienter i OPD torsdag og lørdag, fordi det er markedsdage og derfor kører der flere biler mellem byerne, så folk rent faktisk kan komme frem til hospitalet. At ironi ikke virker særlig godt. At Dr Julius danser godt og elsker ugandisk reggae/RnB. At Chloramphenicol ikke kun er øjendråber.... og meget, meget mere!

Den anden dag var vi ved at få hospitalskuller og havde derfor spurgt om vi måtte komme med på Community Outreach hos Batwa-folket. Hospitalet samarbejder med et organisation, der støtter de lokale folk, som bl.a. består af fordrevne pygmæer fra junglen. De er nu landløse og uden ejendom og i det hele taget uden mange chancer for at ændre deres situation. Helbreds, uddannelses og ernæringssituationen er elendig.

På Outreach bliver der f.eks. undervist i fødevareproduktion, da de ellers mest dyrker så kaldte Cash Crops altså produkter, der kan sælges for penge – kaffe, the osv. Problemet deri er, at de ikke dyrker meget til deres egen husholdning og derfor er meget afhængige af de tjente penge og istedet  bare køber mad for de penge de nu har. Viden om hvad der er god mad er forbavsende lille. Toastbrød, cassava og polerede ris indeholder ikke mange vitaminer og mineraler og når der heller ikke er nok af det, bliver børnene let både fejl- og underernærede. Uvidenheden er skræmmende stor og overskuddet til planlægning er tydeligvis lille.

Holdet vi var med bestod af nogle sygeplejersker, community-folk og en præst – allesammen mast ind bagi en slags overdækket pick-up-truck. Vi har ikke været meget udenfor området omkring hospitalet – hvilket er en skam for her er virkelig rigtig smukt.

Theplantage - bjergene i baggrunden er Congo

Gennem themarker og jungle kørte vi ad røde, hullede veje og kom endelig frem til en dal, hvor Batwa-folket bor spredt i små hytter Rotary har doneret.

Straks blev radioen tændt og folk kom løbende – de får vist ikke besøg særlig ofte, så det var en stor attraktion - ikke mindst når der nu var sære, hvide mennesker med.

Der blev sunget salmer og præsten holdt en intens men fuldstændig (for os) uforståelig prædiken, der dog syntes at vække begejstring. Børn blev vejet, vacciner givet til dem, som måtte mangle og ormekure givet. Simpelthen helt basal sundhed. 

Agnes skriver børnenes vægt og vacciner ned

Det var en spændende og unik chance for at møde mennesker, man ellers ikke kommer til at møde på "ærlig vis" (ellers kun på ækle visits to local village-tours). Samtidig var det et indblik i et barskt liv med hårdt arbejde, mænd, der drikker og børn med store, udspilede og fejlernærede maver. Næsten alle kvinderne havde et barn på ryggen, et på hoften og ofte endnu et på vej...

Tilføj billedtekst

Det var alt for nu - mere nyt kommer snart.