fredag den 4. marts 2011

Arsenal & Prosperity for all

                                                           

Ugandere er vilde med fodbold, engelsk fodbold vel at mærke - SOCCER! Og det er ikke den lokale afrikanske liga, der trækker i folk, men den engelske liga. De vigtige kampe i denne liga er et tilløbsstykke og noget alle taler om i dagene op til en stor kamp.
Man ser unge drenge i deres fine, officielle skoleuniformer med tasker påtrykt f.eks. Man U eller Arsenal stolt og med tydelig symbolværdi slænget nonchalant over skulderen.
Har man ikke en af de eftertragtede spillertrøjer må man jo lave den selv...


Under vores lille ferie til Lake Bunyonyi ( lækkert badevand, bikinier, kolde øl og første varme brusebade i 1 måned = succes! ) endte vi med at se finalen mellem Birmingham og Arsenal på en bar sammen med nogle englændere vi mødte og en masse lokale mænd. De lokale mænd holdt tydeligvis med Arsenal og de, der var heldige at eje en Arsenal-trøje, havde den på - de andre havde kompenseret med så meget rødt tøj som muligt.
Jeg kom til at spørge Mike, en af englænderne, hvorfor det lige præcist var Arsenal vi skulle holde med. Manden svarer mig prompte og chokeret på: "But it's just the best bloody fuckin' team - ever!" (Tilføj selv Cockney-accenten).
Så Arsenal holdt vi med. Desværre tabte de i de sidste minutter på et luset mål, der gik ind på en kedelig forsvarsfejl.
Stemningen var mildest talt trykket.

Museveni i falmet udgave - aner virkelig ikke
hvad cowboy-hatten skal til for...
Jeg skylder en lille kommentar til VALGET, der nu er overstået.
Museveni vandt ikke overraskende med 68%; det blev ikke nødvendigt med hverken Emergency Plan 1, 2 eller 3.
Kampala var ret uroligt, men det udviklede sig ikke til en større protest. Uganda er ikke parat til det endnu synes de fleste jeg har spurgt at mene. Måske næste valg - måske senere får vi en ny regering - ikke nu. De fleste trækker på skulderen, taknemmelige over der ikke blev mere uro men også med en mine, der afslører forsvindende lille tillid til offentlige apparater.

Valgplakaterne er nu falmede og folk fortsætter som før valget.









   

2 kommentarer:

  1. Hej Amanda. Bente fortalte om din blog. Smadder spändende - hvilken oplevelse. Hilsner fra alle "Dammerne" her i Stockholm. Mads

    SvarSlet
  2. Super dejligt med endnu en opdatering. Håber du hygger dig søs.

    SvarSlet