De fleste andre hvide mennesker, som sætter deres fødder i dette område, er her for at se gorillaerne. Ofte som en del af dyre og temmelig eksklusive pakkerejser. De fleste andre hvide ansigter vi ser her, ser vi gennem ruden på store 4x4, ræsende afsted og uden på noget tidspunkt at lade folk stige ud.
Adgangen til de nu fredede gorillaer i Bwindi ( der er en nationalpark ) er stærkt begrænset. Man kan kun komme ind i skoven for at se gorillaer på en arrangeret tur og med en købt "permit". Disse permits sælges kun i meget begrænset antal - kun 24 sælges dagligt her. Det meste af året, når det er højsæson, er det nødvendigt at booke flere måneder i forvejen. Og prisen er : 500$ - jep - det er ret dyrt!
De sidste par dage har der boet nogle canadiere i vores Guesthouse, der var her på besøg for at lære Batwaerne førstehjælp. Utrolig søde og eventyrlystne mennesker, der er kørt i egen bil hele vejen fra Sydafrika. De havde besluttet sig for at punge ud, for gorillaerne måtte de se. Vi havde egentlig besluttet det samme, men gik og håbede på at kunne købe en afbudspermit til billigere pris.
Da de kom tilbage fra deres gorillatur, gik de hen for at spise på en lodge tæt ved parken og gik en lille tur rundt på deres store grund - og gæt hvad de mødte; en hel gorillafamilie.
Vi hørte dette og glemte alt om interessante kejsersnit og skyndte os ud af døren, for det betød at gorillaerne var vandret udenfor parken, hvilket sker en gang i mellem selvom de foretrækker selve nationalparken.
Da vi kom derop regnede det og der var slet ingen gorillaer at se - kun nedtrådte gren og gorilla-lorte (ØV), så vi besluttede os for at drikke en sodavand i restauranten og vente på at regnen stoppede.
Efter regnen var stoppet gik vi slukørede og skuffede en lille tur mere for en sikkerheds skyld. Og lige da det så allersortest ud griber Nina mig i armen : " Se!". Oppe i et af træerne kravler en gorilla. Det viste sig, at det var en hel familie. Rundt om os kunne man høre lyden af knækkende grene og gorilla-grynt.
Vi listede os nærmere og snart var vi omgivet af omkring 15 gorillaer, der var kommet frem af deres regnvejrs-skjul for at spise.
Gorillaer er ikke farlige og de er vant til at se mennesker, så der skulle ikke være noget at frygte. Faktisk var nogle af dem så nysgerrige at de kom helt hen til os - under en meter!
Uhh altså! Lidt bange blev man alligevel, da Silverbacken viste sig. Han var simpelthen voldsomt stor og det var umuligt ikke at blive lidt foruroliget og træde nogle skridt baglæns.
Vi blev og kiggede på dem og fik taget billeder i måske en lille time - de er virkelig nogle fascinerende væsner og det er en smule euforiserende at være SÅ tæt på.
 |
| Silverback |
Så heldig kan man være...
Her kommer billederne.
 |
| Så stor var han! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar